Fakta om banenBanen består af ialt ca 450 meter skinner. Den længste strækning er på ca 200 meter, hvilket svarer til 6,4 skalakm for et tog i 1:32. Fakta: Opført Påbegyndt maj 2008. Færdig marts 2009 Drejskive Bygget foråret 2011 Dalbane Bygget foråret 2012, nedkørsel ca. 10 o/oo, stigning ca. 20 o/oo Skinner Peco SL-800 Streamline, code 200 Skiftespor 25 almindelige, og 2 dobbeltkryds EL Der er ikke strøm i skinnerne Stolpehøjde Mindste arbejdshøjde i rundbanen er 88 cm. Højeste punkt er 105 cm over terræn (nordlige strækning) Laveste punkt er 33 cm over terræn (vendesløfe, syd) Gradient Rundbanen er 100% vandret Vendesløjfen har 3 sektioner, hver med en stigning på 3/1000.
Beskrivelse af Byggeprocessen Praktisk information Code 200 betyder at skinnerne følger G1MRA standarden for spor1, hvilket vil sige at skinnerne har en højde på 5mm, og 2,5mm i toppen, 2,85 i bunden, og gods på 1,15mm. Praktisk betyder det at flangerne på hjul ikke bør være mere end 2,5 mm. Dette er indimellem et problem for LGB vogne. Hvem må benytte banen? Det er min intention at banen skal kunne benyttes af dampentusiaster fra nær og fjern. Sportypen er Peco SL 800 code 200, hvilket er standard for spor 1 modeller (1:32). Minimum radius på banen er 330 cm, og det burde derfor være muligt for alle tog at kunne anvende sporet. Det er dog også muligt at køre med 1:20 tog, og disse er ligeledes meget velkomne. Der er ikke strøm i skinnerne, så du kan kun køre, hvis din maskine har egen kraftkilde (damp eller batterier). Det bedste er at ringe til mig i forvejen på tlf: 98 12 17 05 (Hotel Krogen www.krogen.dk), og lave en aftale. Alternativt kan du bruge den nedenstående mailform, og skrive til mig. Er du heldig, er der måske også andre der skal ud at køre den pågældende dag. Det er selvfølgelig gratis at benytte banen - Den er bygget for at skulle bruges! - og jeg synes altid det er sjovt at se hvilke maskiner andre kører med, samt få en lille snak. Man kan selvfølgelig også indlogere sig på hotellet, men det er ABSOLUT ikke noget krav. De fleste, som har snuset til havebaner ved at der ligger et stort arbejde i at holde banen "køreklar". Groft sagt betyder det at man inden kørsel går banen igennem og fjerner blade og andet skidt, så sporene er farbare. Det er god skik og brug at lokoføreren selv kontrollerer banen inden kørsel. Der er et transportabelt trykluftanlæg, så det er ikke det helt store arbejde at rense banen for blade. Hernæst er der nogle beskyttelsesplader over skiftespor, som lige skal fjernes inden kørsel, men det giver sig selv. Er der flere, som kører på samme tid skal der udnævnes en "baneformand", som er øverste myndighed og giver tilladelse til kørsel. Det lyder måske lidt overdrevent, og normalt går det stille og roligt. Men det er altid godt at der er mindst een der har overblikket. Børn... Ja, børn er søde, men nok ikke de smarteste at have i nærheden af en havebane. For det første er togene varme. (meget varme!) Hernæst koster de ofte mere end en månedsløn, og et havari er temmelig dyrt. Hvis du tager børn med er det derfor dit ansvar at de ikke piller eller laver andre ulykker.... |